Lysglimts tændstikker

Lad os for fuldstændighedens skyld begynde med den moderne tændstiks oprindelse.

Før den endelige tændstik så dagens lys, var fyrtøjet almindelig brugt til fremstilling af ild i hele Europa gennem flere hundrede år. Et fyrtøj består af et stykke flintesten og et ildstål, som blev slået mod hinanden. Derved frembragte man de gnister, som blev opfanget i en fyrsvamp, og når gnisten fængede og der kom glød frem, kunne man antænde en fidibus, som de første svovlstikker blev kaldt. Fyrtøjet blev opbevaret i en pose i bæltet, og der fandtes både transportable og stationære fyrtøjer.

”Tændstikken” blev oprindelig opfundet af den engelske apoteker John Walker i 1826. Og gennem en længere udviklingsproces kom tændstikken, som vi kender den i dag.

I 1838 etableredes den første danske ”svovlstikfabrik” af Benjamin Hellmann, og i 1876 så tændstikfabrikken H.E.Gosch & Co. dagens lys, og som man bemærker, så er ”svovlstikken” blevet til ”tændstikken”. Det var H.E.Gosch & co. Lysglimt havde sit senere samarbejde i forbindelse med produktion og distribution af Lysglimt tændstikkerne.

Tændstikken har i sagens natur gennem hele sin eksistens, i både hverdagslivet og erhvervslivet, haft overordentlig stor betydning for alle i deres virke. Den lette adgang til åben ild betød varme, varm mad, lys og mange andre nødvendige fornødenheder til livets opretholdelse.

Da Lysglimt så dagens lys i 1917, blev tændstikken, som delvis finansiering af Lysglimt, en vigtig indtægtskilde. Efterfølgende er et kort uddrag af Lysglimts bestyrelsesberetning for 1917-1918,

”Selskabet ”Lysglimt” blev dannet den 10. Februar 1917 med det Formaal at oprette et Rekonvalescenthjem for mindrebemidlede Kvinder. Gennem Udtalelser fra lægekyndig Side var det tilkendegivet, at man i højeste Grad savnede en saadan Institution.

De fornødne Midler tænkte man sig i første Række tilvejebragt ved Fremstilling og Forhandling af en Tændstik, der forenede en særlig udsøgt Kvalitet med en smuk Udførelse. Saaledes blev Tændstikken ”Lysglimt” til”.

Samarbejdet med H.E.Gosch fabrikken, og udviklingen af den berømte etiket med den 6-takkede hvide stjerne og det lille vers trykt på forsiden af æsken, blev meget hurtigt en succes. Tændstikkerne blev fremstillet i to formater, henholdsvis til lommebrug og husholdningsbrug og i udsøgte kvaliteter. I begyndelsen blev salget foretaget af både selskabet Lysglimt og H.E. Gosch & Co, men i 1927 er forhandlingen overgået til Ferdinand Foghs Eftf, der lod to etiketter registrere som varemærker. Senere i 1931 overgik forhandlingen til Hans Beck A/S i Bredgade 25, København K. Ifølge en velbevaret fortegnelse over distributionsnettet fra 1. november 1954, hvor Hans Bech tillige var næstformand for bestyrelsen i Lysglimt, er det stadig Hans Beck A/S, der forestår distributionen og salget af Lysglimt tændstikkerne. Lysglimt tændstikkerne var rationeret under besættelsen 1940-1945.

Distributionsnettets størrelse og geografiske fordeling er ifølge førnævnte fortegnelse, som følger:

Antal detaillister og Grossister i provinsen: 419
(Provinsen var lig hele Danmark ekskl. København)
Detaillister i København: 75
Grossister i København: 37

I 1954 har det måttet betegnes som et overordentligt stort distributionsnetværk, der også med stor succes fik bragt Lysglimt til mangt et hjem. Og hermed det lille, men bytningsfulde vers, der prægede æskernes forside.

”Brug Lysglimt tændstikker”
Lysglimt er navnet på disse stikker,
Bruger du Lysglimt, på et er du sikker,
Lysglimt du bringer til mangt et hjem,
Og lokker lysglimt i øjet frem

Hans Majestæt Kong Christian den X, daværende Stormester i Den Danske Frimurerorden var en flittig bruger af Lysglimt tændstikkerne, ligesom han mindst én gang aflagde Lysglimt et besøg.

I Lysglimt tændstikkernes tid blev der solgt mellem 1 og 2,6 mio. æsker tændstikker, og ud fra det materiale, vi har haft til rådighed, har dette betydet, at salget af tændstikkerne også blev en væsentlig del af finansieringen af driften af Lysglimt, præcis som det var ønsket i forbindelse med etableringen af selskabet Lysglimt.

I det efterfølgende kan ses netto avancen ved salget af Lysglimt tændstikkerne. Tallene stammer fra årsregnskaberne i Bestyrelsens beretninger fra de nævnte år:

Som det fremgår af den skematiske oversigt, mangler der materiale fra årene mellem 1937 og 1949. Med tanke på hvor langt vi er tilbage i tiden og ikke mindst de historiske omstændigheder, der prægede verden, så er det da også forståeligt, at dette er tilfældet. Anderledes forholder det sig med perioden fra 1954 og frem 1974, hvor det ikke har været muligt at finde relevant materiale for denne periode. Men…….

De to altafgørende faktorer for Lysglimt tændstikkernes endeligt, skal ses i efterfølgende historiske lys.

I begyndelsen af 1950érne kom de første ”selvbetjenings” supermarkeder til Danmark og blev meget hurtigt en succes. Dette betød, at der gennem de næste årtier blev etableret et væld af supermarkedskæder over det ganske land, og den dag i dag kommer stadig nye udenlandske kæder til. Som konsekvens heraf lukkede mange af de eksisterende små detailbutikker, der ikke kunne tage kampen op mod disse kapitalstærke kæder.

Det ligger i sagens natur, at der ved etablering af alle disse supermarkedskæder også skete en kolossal udvikling af de logistiske transport-og leveringssystemer, der var nødvendige for hele tiden at sikre, at der altid var varer nok på hylderne i supermarkederne. Disse komplekse logistiksystemer efterlod ikke megen plads til det eksisterende system af distribution af vore tændstikker den ene vej og et mindre krone/øre beløb for hver solgt æske tændstikker den anden vej.

Den anden faktor var, at i 1960érne og 1970érne tog det moderne velfærdssamfund virkelig fart, hvilket blandt andet betød, at der blev etableret ”udflytterkommuner” til alle de danske storbyer, hvor det moderne sociale boligbyggeri skød op overalt. Dette betød, at den hastigt voksende middelklasse flyttede ud fra byernes utidssvarende boliger til helt nye og veludstyrede lejligheder og rækkehuse. Der fik de fjernevarme/centralvarme, el-komfurer, varmt vand og køleskabe. Omgivelserne blev ligeledes en radikal ændring fra mørkt storbymiljø til lyse og grønne omgivelser med nye skoler og adgang til fritidsaktiviteter. Og dermed fik tændstikkerne deres endeligt, efter i et århundrede at have været så vigtige og livgivende. Dette betød, at produktionen af Lysglimt tændstikker stoppede cirka 1985, men de blev stadig solgt, indtil lagerbeholdningen slap op. Det skal i denne forbindelse nævnes, at idéen med tændstikkerne var så strålende, at den blev taget op i både Sverige og Norge, hvorfra man kender henholdsvis ”Solstickan” og ”Hjelpestikken”, der altså, skønt de i dag er meget større end Lysglimt, dog er ”børn” af Lysglimt tændstikken.

Da salget, og dermed indtægten, fra salget af Lysglimt tændstikkerne langsomt svandt ind, blev der naturligvis behov for en ny indtægtskilde til fortsat delvis finansiering af driften på Lysglimt. Derfor blev en ny idé søsat i 1974, nemlig salg af ”Julekort”. Navnet ”Julekort” kom af, at de blev udsendt i december måned hvert år, men motiverne var stemningsbilleder af de 4 danske årstider. Og langt de fleste af motiverne var lavet af forskellige danske kunstnere, der stillede disse værker gratis til rådighed for Lysglimt. Disse ”Julekort” blev en stor succes, og økonomisk en værdig afløser for tændstikkerne. Men til forskel fra tændstikkerne, som blev solgt til den brede offentlighed, blev ”Julekortene” sendt ud til samtlige medlemmer af Den Danske Frimurerorden, der så betalte en overpris for disse og dermed støttede Lysglimts formål. Dette var i tider, hvor det skrevne brev og kort trivedes i bedste velgående.

Men ak, alting har stadig kun sin egen tid. Og op gennem ”00-erne” blev det skrevne brev udkonkureret af en ny generation, der benyttede computere og sociale medier i deres kommunikation. Det skrevne brev, både det personlige, forretningsmæssige og offentlige, blev reduceret til et minimum, og endnu engang måtte Lysglimt finde en ny vej til delvis finansiering af driften af Lysglimt som afløser for ”Julekortene”.

I 2013 besluttede bestyrelsen for Lysglimt at iværksætte etablering af en støtteforening for Lysglimt. Støtteforeningen blev helt naturligt døbt ”Lysglimts Venner”, og medlemskab blev tilbudt alle medlemmer af Den Danske Frimurerorden og Lysglimts gæster. Grundet ændringer i Skattelovgivningen blev støtteforeningen ændret til en ”kredsen af Lysglimts venner”. Denne kreds har i dag godt 500 venner og støtter af Lysglimt og Lysglimts formål.

Men alligevel lever den kulturelle betydning for tændstikkerne stadig i form af mange eventyr, hvoraf H.C.Andersens fortælling om ”Den lille pige med svovlstikkerne”, udgivet første gang i 1845, må siges at være det mest betagende. Intet af hans eventyr gør et så uudsletteligt indtryk på vort barnesind. Fortællingen om den lille fattige pige, der siddende frysende på trappen i den kolde december nat, mens sneen ligger højt på gaden, og bruger sin sidste svovlstik til at varme sig på, og som, mens flammen lyser, oplever det dejligste af alle syner - synet af det tændte juletræ og hele julestemningen.

Benny Hørdum