LYSGLIMT har en enestående beliggenhed i Gilleleje – direkte ud til Kattegat. Siden 1917 har vores gæster hentet fornyede kræfter fra den friske luft, den nærende kost og det hyggelige samvær.
Hjemmets store park med de mange terrasser og havemøbler giver fine muligheder for at nyde solen og havluften. Skulle vejret drille, så er den dejlige lyse opholdsstue med udsigten over Kattegat et eftertragtet sted at opholde sig.
LYSGLIMT tilbyder dig en varm og hjertelig atmosfære, som gør et ophold til præcis det, som gæsterne på LYSGLIMT trænger til – et pusterum fra hverdagen i samvær med andre.
Formålet for LYSGLIMT er at gøre en forskel for vore gæster ved at bidrage til at styrke gæsternes livsglæde og gode humør.
Derfor ser vi ofte gæster, som har behov for rekreation efter en periode med sygdom eller ensomhed. Andre vælger et ophold på LYSGLIMT, når kræfterne ikke længere er til udenlandsrejser – eller måske er et tab af en ægtefælle en god grund til at vælge et ophold på LYSGLIMT.
På LYSGLIMT vil du møde et engageret og motiveret personale.
Det er vores garanti for, at dit ophold på LYSGLIMT vil give dig nye kræfter og styrke din livsglæde og gode humør.
Da jeg havde været her to dage, tog jeg mig selv i, at gå og synge på gangene.
Har du andre spørgsmål?
Ring til os på +45 48 30 02 47 eller send en e-mail til: forstand@lysglimt-gilleleje.dk
Navnet stammer fra frimurerbroderes barmhjertighedsarbejde og et ønske om at give gæsterne et lille “lysglimt” i hverdagen.
Lysglimt har eksisteret siden 1917 som Danmarks ældste rekonvalescenthjem. Flere ombygninger har tilpasset stedet til nutidens krav, og det drives fortsat af frimurerbrødre.
Alle, der ønsker at samle nye kræfter, kan søge ophold, så længe man er 100 % selvhjulpne. Lysglimt har ikke sygeplejepersonale.
Opholdene varer typisk 12 dage med 11 overnatninger. Ankomst er mellem kl. 13:00–15:00, afrejse senest kl. 10:00 om afrejsedagen.
Prisen afhænger af hold og værelsestype – f.eks. koster et enkeltværelse ca. 10.970–11.880 kr. for hele opholdet. Dobbeltværelser er dyrere. Prisen inkluderer fuld forplejning, sengetøj og håndklæder.
Efter reservation modtager du to girokort – et depositum (500 kr.) og restbetaling. Depositum betales inden 8 dage, restbetaling 21 dage før opholdets start. Ved bestilling under 21 dage betales hele beløbet straks.
Ja – du kan søge kommunalt tilskud via din hjemkommune (Social‑ og Sundhedsforvaltning/borgerservice).
Afbestillingsforsikring kan tegnes (ca. 250 kr.), som dækker mod lægeerklæring.
Der er morgenbuffet kl. 08:00, middagsmad kl. 12:00, og aftensmad kl. 17:30. Dertil eftermiddagskaffe og kage kl. 15:00 og aftenkaffe kl. 20:00.
Maden er sund og varieret, men der er ingen specialkost ved sygdom – allergier kan dog drøftes.
Rollator og el-scooter kan medbringes og oplades, men bruges mest udendørs. Transport sker via egen taxa- eller handicapkørsel, men Lysglimt har en kontrakt med Taxa Nord til faste priser (København–Gilleleje: ca. 440 kr. én vej).
Lysglimt har eget bad, toilet, WIFI, TV-stue, trappelift og park med terrasse og adgang til stranden. Aktiviteter inkluderer morgensang, gymnastik, sang-/musikaftener, udflugter, grillaftener og fælles spadsereture.
Kommunen kan overføre hjemme- eller sygeplejefunktioner til opholdet. Kontakt Lysglimt eller din hjemmepleje for at undersøge mulighederne.
Lysglimt har en persondatapolitik tilgængelig på opholdsstedet for at sikre korrekt behandling af dine oplysninger.
Vi bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, til statistik og – hvis du giver samtykke – til at forbedre din oplevelse. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage.